Senhjerneskadede

Næsten 20.000 danskere får hvert år en sygdom, der kan medføre en skade på hjernen, for eksempel apopleksi. Cirka 150.000 lever med følger efter deres erhvervede hjerneskade. Følgerne kan vise sig som lette til meget komplekse skader og kan derfor have store konsekvenser for både personen, der får en hjerneskade, og de pårørende.

Retningslinjen giver anbefalinger til otte fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser.

Formålet med retningslinjen er at støtte den høje faglige kvalitet i de rehabiliteringsindsatser, der bliver tilbudt til voksne med erhvervet hjerneskade i regioner, kommuner og i praksissektoren.

De otte udvalgte indsatser er:

  • Deltagelse i hverdagsaktiviteter -PADL, IADL og fritidsaktiviteter(i alt tre indsatser)
  • Computerbaseret træning - virtual reality-træning
  • Funktionel elektrisk stimulation
  • Styrketræning
  • Konditionstræning
  • Balancetræning

 

De otte udvalgte fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser, der er gennemgået, er en del af samlede rehabiliteringsindsats. Indsatserne skal som udgangspunkt indgå i sammenhæng med øvrige indsatser og tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkeltes ønsker og behov.

Links:

Quickguide til retningslinjen


Årslev Fysioterapi  Stationsvej 10b  5792 Årslev  Tlf. 65 99 13 20